Danish MoD for November 30, 2016 – December 1, 2016
Original
Annotated
Mission Update nr. 24
Opdatering fra de danske styrker i internationale missioner.
01-12-2016 – kl. 14:58
Af Værnsfælles Forsvarskommando
Operation Inherent Resolve
Kampflybidraget – Tyrkiet
De danske F-16 kampfly har i den seneste uge gennemført 11 missioner. Der er udført overvågning og efterretningsindhentning samt gennemført angreb på vejblokader, bygninger og faciliteter, der fremstillede improviserede sprængladninger til køretøjer.
Missionerne er foregået over den irakiske provins Ninawa og den syriske provins Ar Raqqah.
Fra onsdag den 23. november kl. 1200 til onsdag den 30. november kl. 1200 er følgende gældende:
– Der er fløjet 11 missioner
– Der er anvendt 8 præcisionsbomber
– Der er totalt fløjet 256 missioner
– Der er totalt anvendt 339 præcisionsbomber
Radarbidraget – Irak og de Forenede Arabiske Emirater
Bidraget har i den forgangne uge passeret en samlet kontroltid på 3.000 timer siden begyndelsen af missionen. Operationerne i området koncentrerer sig fortsat omkring Mosul. Det danske bidrag støtter fly i forbindelse med lufttankning og forhåndskoordinerer højder og områder for de mange fly, der opererer i det forholdsvist afgrænsede område. Derved bidrager operatørerne til at højne flyvesikkerheden for både danske og andre nationers fly og piloter.
Transportbidraget – Kuwait
I ugens løb har bidraget løftet næsten 45 ton materiel og 33 PAX internt i Irak. Derudover er der gennemført en højt prioriteret mission, hvor 10,5 ton medicin og lægefagligt udstyr blev transporteret til Jordan. Herfra er det planlagt, at det skal bringes ind i Syrien, hvor dette udstyr er nødvendigt i denne tid.
Absalon
Absalon med russiske styrker i baggrunden. Fotograf: SG C. Hoås.
Standing NATO Maritime Group 2 – På vej mod Danmark
Absalon har i den forgangne uge afsluttet opgaverne i Middelhavet. Skibet har forladt Middelhavet, og er nu i gang med de sidste dages sejlads mod hjemlige himmelstrøg. Dermed nærmer et særdeles hektisk efterår sig sin afslutning.
Absalon sejlede fra Frederikshavn den 17. august for at udgøre rygraden i den danskledede Operation RECLIB, der skulle sikre maritim transport og eskorte af resterne fra Libyens kemiske våbenprogram, som skulle destrueres. Denne opgave blev afsluttet i starten af september.
Efter dette har Absalon fra medio september til ultimo november været en del af Standing NATO Maritime Group 2, der er en af NATOs stående fregatstyrker. Det har budt på operationer i Middelhavet, øvelsesaktivitet ved de britiske øer – og så har de været omdrejningspunktet i NATOs tilstedeværelse ved og monitering af russiske maritime aktiviteter i området. En del af fregatgruppens opgave er løbende at skabe et maritimt situationsbillede, der hvor de er indsat. Derfor har der fra NATOs side særligt været interesse for operationer, hvor det russiske hangarskib Kuznetsov har indgået.
Når Absalon atter ankommer til Frederikshavn, er det afslutningen på 3½ måneds indsættelse, der har sat en tyk streg under den fleksibilitet, som er en naturlig del af de maritime styrker.
Se eventuelt mere på NATO – MARCOMs hjemmeside: http://www.mc.nato.int
Resolute Support Mission – Afghanistan
I den forgangne uge er alle uddannelseshold kommet godt i gang på den afghanske officersskole. Det nye hold består af 320 mandlige og 35 kvindelige kadetter. Det er det hidtil højeste antal kvindelige kadetter på ét hold.
Mentorvirket har i øjeblikket blandt andet fokus på at sikre de rette fysiske rammer for lektioner. Der bliver arbejdet på at skaffe flere klasselokaler så antallet af kadetter per lektion kan bringes ned på cirka 35.
Den 26. november havde officersskolen besøg af den britiske udenrigsminister, Boris Johnson. Det danske kontingent var repræsenteret i de forskellige elementer af besøget.
Andre missioner
Der er ikke noget nyt at berette fra de øvrige danske internationale missioner. For at få et overblik over danske udsendte soldater, klik på verdenskortet på forsiden af www.forsvaret.dk