Danish MoD for October 1, 2015 – October 2, 2015
Original
Annotated
Falkens sidste mission i Irak
Natten mellem tirsdag og onsdag lettede de danske F-16 kampfly fra basen i Kuwait. Missionen blev den sidste af i alt 547 under den nuværende udsendelse. Fra i dag har Danmark ikke længere F-16 indsat i den samlede koalition mod ISIL.
01-10-2015 – kl. 16:34
Af Ronny Rasmussen, Værnsfælles Forsvarskommando
Kl. 09.00 onsdag morgen landede de danske F-16 kampfly på basen. Siden første mission den 16. oktober 2014 har det danske bidrag i alt fløjet 547 missioner og anvendt 503 præcisionsbomber under denne udsendelse. Kampflybidraget pakker nu sammen for at vende tilbage til Danmark for at restituere, så de er klar til fremtidige missioner.
De danske fly har været indsat i luftoperationer inden for irakisk territorium og har deltaget i såvel informationsindhentning som offensive luftoperationer. Chefen for det danske F-16 bidrag Hold 7 er ikke i tvivl om, at indsatsen har været en vigtig del af den samlede koalition mod ISIL.
– Hvis nu koalitionen ikke havde deltaget med luftstøtte til at holde ISIL tilbage, så ville billedet i dag have set markant anderledes ud. Det kan godt være, at fronterne på kortet ikke har flyttet sig så meget. Men hvis ikke man havde fået luftstøtten, tror jeg, at ISIL i dag ville have haft et større terræn, siger GUS, pilot og chef for det danske F-16 detachement Hold 7.
Alt skal væk
De kommende fire til seks uger skal alt pakkes ned og sendes hjem.
– Selvom vi nu skal pakke alt ned, har jeg sørget for, at jeg selv og mine folk har haft 100 procent fokus på den operative opgaveløsning helt op til sidste mission, som vi fløj i går. Vi kan derfor nu fokusere mere på at få gjort flyene klar til hjemturen og få pakket alt materiel i kasser, siger GUS
Når flyene er sendt hjem, sendes også hovedstyrken hjem. Derefter pakkes alt IT-udstyr ned sammen med kontorfaciliteter.
– Vi ser nu på materiellister og vurderer, hvad der skal hjem og i hvilken rækkefølge. Hjemsendelsen af materiel sker efter prioritet. Gods, som benyttes til operationer i Danmark, sendes med militære transportfly, mens resten sendes med civil lufttransport eller med skibe. Det er ikke den letteste måde, men det er den billigste, siger Jeppe, der er major og har det logistiske ansvar i missionen.
Når de sidste danskere har forladt basen, er det op til koalitionspartnerne at vurdere, hvem der skal overtage pladsen på basen – og den er eftertragtet, eftersom danskerne var nogle af de første, der deltog med kampfly i koalitionens operation og derfor har fået den bedste plads på basen.
Fakta:
Det danske F-16 bidrag til Operation Inherent Resolve består af syv fly og op til 140 mand. Det omfatter også forbindelses- og stabsofficerer ved relevante hovedkvarterer.
Udover F-16 bidrager Danmark også med et 120 mand stort bidrag fra Hæren, som skal uddanne og vejlede de irakiske sikkerhedsstyrker i bl.a. skydning, førstehjælp, føring og stabsarbejde.